Mad på tur

Chokoladekage på bål i appelsiner

Man kan lave alverdens mad på bål, men har du nogensinde prøvet at bage kage? Det lyder måske svært og som noget, der kræver, at du slæber tunge kageforme med på tur. Heldigvis kan man også lave kage i naturens egen kageform: Appelsinen.
Maja
3 minutter
3 minutter

Det skal du bruge

  • Appelsiner - en til hver - helst usprøjtede (økologiske)
  • Skåle, skeer m.m.
  • Tandstikker, tændstikker uden svovl eller små pinde I har snittet
  • Teskeer til at spise kagen med


Dej til 15 - 20 appelsiner:

  • 250 g hvedemel
  • 185 g (rør)sukker
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Lidt mørk chokolade hakket i små stykker
  • 2 æg
  • 125 g smør

Du kan evt. også købe en færdigblandet chokoladekagedej, det fungerer lige så godt.

Sådan skal den se ud, når den er færdig. Foto: https://fuglellerfisk.wordpress.com/

Appelsinformen

Skær toppen af appelsinen, udhul den og spis indmaden eller drik det som juice. Hæld chokoladekagedej i appelsinen, ikke mere end cirka halvdelen af appelsinen, da chokoladekagen hæver en del. Sæt derefter toppen/låget af appelsinen på igen. Låget kan holdes på plads af tændstikker, så det ikke falder af i bålet.

Pas på med varmen

Lav et stort bål, som der kan blive mange gløder af, men pas på med varmen. Bålet må ikke være alt for varmt, og der skal helst kun være gløder - ingen flammer. Ellers risikerer du at forkulle din chokoladelage, inden den når at blive færdigbagt. Not nice.

Bagetid: ca. 1/2 time i udkanten af bålet. Tålmodighed betaler sig.

Når chokoladekagen er færdig, tager du blot låget af, og spiser den med en ske. God appetit!

Foto:https://fuglellerfisk.wordpress.com/

Mere fra magasinet