Når jeg nævner for venner og bekendte nogle af de friluftseventyr, jeg har været på, så svarer mange: “Hvis bare jeg også var sådan en hardcore outdoor-type, så ville jeg også gerne prøve sådan noget”. Det forbavser mig ofte, at mange ser på sig selv på den måde blot fordi, de ikke er vant til at tage på tur. Der er selvfølgelig ture, som ikke er fornuftige at starte med på egen hånd. Især ikke på egen hånd eller i meget kolde temperaturer, hvis man ikke har meget erfaring. Sikkerheden er første prioritet og skal være i orden. Mere om det senere.
Men det sagt, så er der mange ture man kan tage afsted uden den store erfaring og uden at være “en hardcore frilufts-type”. Hvad er en “hardcore-friluftstype” egentlig for en? Det er noget, jeg selv har tænkt en del over - især som kvinde og selvstændig i en outdoor verden.
Da jeg startede firma baksede jeg også med tanken om, at jeg ikke var “hardcore” nok, og jeg har sovet i minus -25 grader, været på fjeldtur i vindstyrker på 25 meter i sekundet og kørt hundeslæde i den nordligste Norge, hvor graderne er ned til 40 minusgrader. Jeg siger det ikke for at være “stor i slaget”, men for at vise at selv med disse erfaringer i rygsækken, så føler jeg også til tider, at jeg ikke er en “hardcore-friluftstype”.
Det er ikke kun indenfor friluftslivet, at det udspiller sig. Måske du kender udtrykket "Svindler-syndrom" eller på engelsk "Imposter-syndrome". Den her forestilling om, at lige om lidt, så opdager alle omkring mig, hvor lidt jeg ved eller kan - at jeg er en svindler. Det findes på arbejdspladser, i familier, i kærlighedsrelationer - og ja, indenfor friluftslivet.
Betyder det så, at det eneste, der er på spil er svindler-syndrom, og at man bare skal kaste sig ud i det - man kan jo, hvad man vil? Det gør det selvfølgelig ikke. Naturen er lunefuld, og det skal man have stor respekt for. Skal man afsted på en tur, hvor der er relativ øde, langt til hjælp eller meget kolde temperaturer, så stiller det naturligvis langt højere krav til ens evner og erfaring indenfor friluftsliv. Vil man afsted på sådan en tur, er det vigtigt at have nogle, der er mere erfarne med.
"En stor del af at være tryg på tur, at være “hardcore” om man vil, er erfaring. At komme ud og prøve ting af, se hvad der fungerer og ikke fungerer. Start småt ud og lær derfra. Der er jo ingen nyfødte på Skejby, som fødes som “hardcore-frilufts-mennesker”. Tryghed i naturen er noget, der kommer hen af vejen. Der er mange ture, som du sagtens kan tage på uden den store erfaring. Eksempelvis kortere og længere vandreture i Danmark og Skandinavien.
En anden ting er, at friluftsverdenen langt hen af vejen bærer præg af at være maskulin. At være “sej”, “outdoorsy” og have det fede udstyr, en sej økse, den dyre skaljakke, der holder alt regn ude og være en god navigatør med kort og kompas. Mange af tingene er også vigtigt - det er vigtigt at have ordentlig udstyr, at kunne navigere, at have fysik til at gå med oppakning, men der er mange variationer af det. Ingen siger, at man skal kunne holde til at gå med 20 kg på ryggen for at komme på vandretur. Man kan sagtens tage en dagsrygsæk og gå fra hytte til hytte, hvor man kan booke en sengeplads. Det er ikke kun kvinder, der kan komme i klemme i den maskuline måde at se udelivet på. Det gælder i ligeså høj grad mænd, som kan være nervøse for ikke at være “hardcore” eller mænd nok, måske især på mere krævende friluftsture, hvor man helt naturligt kan opleve at blive presset som menneske.
Når du tager afsted med os, ved vi godt, at du ikke har 100+ ture bag dag. Vi ved godt, at du måske aldrig har haft et kort og kompas i hånden, og derfor skal du lige lære, hvordan man bruger det. Vi ved godt, at det måske er nyt for dig at gå med oppakning, ligesom det er for mange andre af dine turkammerater. Vores ture er tilrettelagt efter, at man ikke skal være hverken jægersoldat, sirusmand eller en hardcore friluftstype for at kunne være med. Har du erfaring, så er det bare fedt, så kan du lære fra dig og blive endnu stærkere i dine kompetencer.