Det er jo en klassiker. Pak kun det nødvendige, men hvad det er lige præcist? Det kan være svært at vurdere, hvis man ikke er vant til at tage på tur. I såfald kan det være fint at støtte sig til en pakkeliste - og resten kommer af erfaring. Man lærer, hvad man ikke får brug (og hvad man mangler - bare ikke lad det være teltstængerne), af erfaring på tur. Prøv at vær tålmodig med dig selv - det er ikke nemt at ramme det helt rigtige indhold af ting første gang.
Det er oplagt at ligge sovepose og/eller liggeunderlag i bunden, da du først skal bruge det om aftenen. Der vil typisk være et lille rum i bunden, som er seperaret for hovedrummet til dette.
I bunden af hovedrummet kan du pakke de tunge ting, som du ikke lige umiddelbart skal bruge i løbet af dagen. Det kunne eksempelvis være din brænder, brændstof eller mad (ikke madpakke)
Fysikkens love spiller selvfølgelig også ind, når man pakker rygsækken. Pak det tungeste grej ind mod ryggen, for at få rygsækken så let som muligt. Det er vægtstangsprincippet, der gør at tingene føles tungere længere væk fra kroppen.
Ved at pakke det ind mod kroppen, tynger vægten nedad og ikke udad.
Det er vigtigt at fordele vægten jævnt i hver side af rygsækken, så du ikke kommer til at gå og “hælde” til den ene side. Det er hårdt nok i forvejen, så ingen grund til at gøre det sværre.
Forsøg at pakke flest mulige ting inde i rygsækken. Mange ting fastspændt udenpå kan give balanceproblemer, eller man kan risikere at miste dem.
Behøver vi sige det? Ellers finder du nok ud af det meget hurtigt. Pak ikke de ting, du skal bruge for langt væk. Det kunne være kort, kompas, snacks(!) og en varm trøje til pauserne. Du kan med fordel lægge de små ting i hoftebæltes siddelommer, hvis din taske har det. Du kan selvfølgelig også bare være ham eller hende, som skal have tasken af hver gang, du skal have en Snickers.
Det er sværre, end det lyder, men gør forsøget alligevel. Organiser dit grej - eksempelvis i mindre poser. Det kan være i drybags eller blot i plastikposer. Man kan også købe gode poser i Ikea med genluk.
Den her kræver lidt øvelse, men forsøg altid at vide, hvor dit grej ligger. Det kan du hjælpe på vej ved altid at lægge dine ting samme sted. Det gælder især kompas, kort, førstehjælpssæt, drikkedunk og selvfølgelig snacks.