Efteråret kommer med vind. Modvind på cykelstierne, sommerjakker der pludselig er for kolde og kortere dage. Det byder også på uldne striktrøjer, en kop kaffe i solen, svampe og urter, man kan sanke samt smukke efterårsfarver i træerne. Jeg holder af efteråret for dets farver og kølighed efter en varm sommer, men især også for dets omskiftelighed. Det kan være varmt og vindstille det ene øjeblik og koldt og vådt det næste. Det er spændende, når man er på tur, fordi man aldrig ved, hvad vejr man kan forvente, og fordi en solstråle bag skyerne efter tre dages regn, kan gøre en ekstatisk. Tag med på en af vores efterårsture og oplev det omskiftelige vejr og landskab og bliv hardcore til at tørre dine sokker, mens du er på farten.
Maja Veis
Stifter