Har du prøvet at bande og svovle over et bål, som blev ved med at lege med dig? Så er der ild, ikke ild, så lidt ild, så slet ingen ild...og nu er du gået over til tændbrikketer, tændvæske og avispapir hver gang, for det virker i det mindste.
Du har nok hørt din lærer i folkeskolen sige det tusind gange: Det er vigtigt at forberede sig. Her må vi give ham eller hende ret. Når man laver bål er forberedelse alfa-omega. På den måde undgår du at stå med et bål, der er ved at komme gang i, men ingenting at lægge på bålet - og vupti, væk er flammerne... igen.
Det er vigtigt at starte småt. Find små kviste og tørre blade omkring dig, som kan fungere som dit første optænding. Birkebark fra døde birketræer, der ligger væltet i skovbunden er meget effektivt til at tænde bål. Især hvis man skraber lidt af birkebarken, så ilden har lidt at tage fat i. Birkebarkens naturlige olier gør, at det brænder fortrinligt, selvom det er fugtigt. Det kan være godt at have et tændstål med, der kaster gnister af sig og sætter ild til det løse birkebark, du har skrabet af. Hovedreglen er, at jo finere og tørre materiale du bruger, jo nemmere er det at få ild i.
Fatwood er træ, der er mættet med harpiks. Dette træ finder du ved døde og væltede fyrretræer i skovbunden. Du genkender det ved, at det måske ligefrem drypper med harpiks. Ellers genkendes det på sin meget kraftige duft af harpiks. Det er naturens svar på optændingsbrikketer. Det kan købes i en del friluftsbutikker, men hvorfor ikke finde det selv?
Du finder det i døde, væltede fyrtræer. Det findes oftes helt nede ved stammen og kendetegnes ved, at der ofte løber harpiks ud.
Som nævnt er birkebark genialt til at starte et bål. Du må ikke skære i levende træer, så høst birkebark fra døde træer eller grene, der er faldet ned. Du kan forsigtigt trække barken af uden at bruge en kniv.
Granris er tørre kviste, som vokser for foden/fra stammen af at et grantræ. De er ofte knasttørre og lige til at brænde. Du plukker dem plot fra stammen. Det er super effektivt at anvende, efter du har brugt Fatwood eller Birkebark, og der er lidt ild, som mangler noget at tage fat i.
Blomsterhovedet fra en tidsel er effektiv til at tænde op med, da frøene i tidselblomsten indeholder olie. Blomsterne skal gerne være visne og tørre.
Når du har fået gang i gløder og små flammer ved hjælp af Fatwood, tørre blade eller birkebark og har lagt granris eller andre små, tørre kviste på, skal du have gang i de lidt større stykker. Her kan du anvende mindre grene (som du finder i skovbunden). Tag gerne grene fra døde træer. Du genkender et dødt træ ved, at det fremstår vissent, og ofte vil det være væltet og ligge i skovbunden. Vær opmærksom på træer, der står og fremstår "døde". De kan have små, grønne skud og være ved at komme sig. Er du i tvivl, så lad det stå.
Ud over større grene, kan du også save en større stamme fra et væltet træ og flække det i mindre stykker med en økse. De kan laves endnu mindre, men det kan være svært og farligt med en økse. Derfor er det en god ide, at bruge en kniv og slå med et stykke træ ovenpå for at flække det.
Du kan med fordel lave det, man kalder "rævehaler", hvor du bruger kniven til at lave små indhak i træet, så flammerne har noget at tage fat i.
Når ilden for alvor har fået fat, kan man lægge større stykker brænde på. Det kan være store stammer fra døde træer i skovbunden, som du har savet og flækket i 2-4 mindre stykker alt efter stammens tykkelse. Det kan godt betale sig at være tålmodig og bruge rigeligt med småt optænding, inden man lægger de større stykker på. Især hvis brændet er fugtigt. Kig efter døde stammer, som ligger væltet op af noget, så de ikke ligger direkte i den fugtige skovbund. Brug det tørreste af træet først og læg resten til at tørre rundt omkring bålet, så det er nemmere at få gang i, når det skal i brug.